Vigtige redskaber: 

En rund tyl, køb lige HER 

Engangssprøjteposer, køb lige HER


Opskrift 

Macaron

170 g mandelmel

170 g flormelis 

60 g past. æggehvider 

60 g vand

170 g sukker 

60 g past. æggehvider 

1 tsk rød pastafarve 


Fyld 

1 dl fløde 

1 tsk vaniljepasta 

200 g ruby chokolade (Callebaut)


Pynt 

100 g ruby chokolade (Callebaut) 

1 tsk sort konditorfarve 

Rød pulver farve 


Fremgangsmåde 

Vend mandelmel og flormelis sammen og sigt det herefter. Rør herefter 60 g af dine æggehvider i. Kom vand og sukker op i en gryde og kog det op til 118 grader. I mens det koger op, pisker du dine æggehvider stive, men pas på at de ikke bliver pisket for stive. De skummer først, derefter bliver de hvide og luftige og så skal du stoppe med at piske. Når din sukkermasse rammer 118 grader, hælder du den i en tynd stråle ned i æggehviderne (Præcis på samme måde som flødeboller). Pisk indtil du får en flot og blank marengsmasse.

Vend din marengs sammen med din masse med mandelmel, flormelis og æggehvid og vend sammen. Du skal ramme den helt rette konsistens, og jeg kan stadig fejle. Den skal være så den ligesom flyder ud, men ikke flyder for meget ud. Hvis I ser IGTV videoen på instagram, kan I få fornemmelsen af konsistensen. Kom massen i en sprøjtepose med en rund tyl og sprøjt dem ud på din plade i forskellige størrelser, så du får en hel grise familie. 

Tænd ovnen på 150 grader varmluft. Lad dem stå i 10 minutter og tørre, og bag dem herefter i 15 minutter.

Lad dem køle af før du tager dem af dit bagepapir.


Fyld
Lav imens dit fyld. Kog fløde op sammen med vanilje og hæld den over chokoladen indtil du har en flot chokoladecreme. Kom den i en sprøjtepose og på køl.


Samling

Tag herefter dine macarons og pynt den ene halvdel som en gris. Temperer ruby chokolade til næse og øre. Kom sort farve på som øjne og næsebord. Kom kinderød på med en pensel og rød pulverfarve. 

Fyld herefter den anden halvdel og samle dine grise macarons. De er nu klar til servering. God fornøjelse.