Fastelavnsboller 

10-12 stk 

Dej 

2 dl lunkent vand 

25 g gær 

75 g sukker 

1 æg 

25 g smør 

400-500 g hvedemel 

1/2 tsk salt 


Vaniljecreme 

1 vaniljestang 

70 g sukker 

40 g majsstivelse 

120 g æggeblomme

5 dl sødmælk


Portvinsfyld 

150 g marcipan 

1/2 dl portvin


Evt. ekstra fyld

50 g nougat 

50 mørk chokoladeknapper 


Pensling 

1 æggeblomme 

1/2 dl sødmælk


Glasur 

150 g flormelis 

Lidt kogene vand 


Pynt 

1 spsk Kagetid krymmel K11


Dej

Tænd ovnen på 190 grader almindelig ovn. Bland vand og gær sammen. Smelt smørret.

Bland æg og sukker ned til gær blandingen. Kom halvdelen af melet ovenpå, herefter smør og salt og ælt dejen sammen. Kom herefter lidt mel i af gangen, indtil du har en god dej, der stadig er klistret og ikke for hård. Hvis du kommer til at lave dejen for hård, så frygt ej, bare ælt lidt mere vand i og den kan sagtens reddes. Lad dejen hæve et lunt sted i skålen til tre dobbelt størrelse, imens du forbereder fyldet. 


Vaniljecreme 

Del din vaniljestang i to og skrab vaniljekornene ud. Mas det sammen med lidt af din sukker. Bland resten af sukkeret sammen med vaniljen, majsstivelse, æggeblommer og en deciliter af mælken sammen. Varm den resterende mælk op. Hæl herefter æggeblandingen i mælken og pisk til cremen bliver tyk. Lad den koge i 1 minut, mens den slår bobler. Lad den herefter køle let.


Portvinsfyld 

Ælt marcipan og portvin sammen i en pose, og lad det trække mens du begynder at forme dine fastelavnsboller. 


Samling 

Rul din dej ud i 1/2 cm tykkelse på et meldrysset bord. Skær herefter dejen ud i 10 x 10 cm. 

Fordel herefter din vaniljecreme, portvinsfyld, samt en skive nougat og lidt chokoladeknapper og luk dine fastelavnsboller. Vend lukningen ned mod en bradepande beklædt med bagepapir (Se evt. Kagetids instagram under højdepunkter, hvor vi viser hvordan dit fyld ikke flyder ud)


Pensling

Rør æggeblommer og sødmælk sammen. Pensel fastelavnsbollerne forsigtigt og bag dem i 15-20 minutter indtil de er let gyldne på toppen. Lad dem køle let, imens du forbereder din glasur. 


Glasur 

Rør flormelis og kogende vand sammen, indtil du rammer en god konsistens. Smør det på toppen af dine fastelavnsboller, og drys med Kagetids Krymmel K11

Velbekomme!


Hvis I kunne tænke jer, at få opskriften I en PDF, hvor den er nem at udskrive, kan I trykke lige her:

Fastelavnboller.pdf