Nu står vi så her. I har bevist at vores idé er god. Vi har aldrig i vores liv fået SÅ mange positive tilbagemeldinger og instagram vælter i kager designet på kagetid. Vores hjerter svulmer og vi sender screenshots til hinanden konstant!!

Vi har lige netop i dag ramt 5000 brugere på vores platform. Vi er ydmyge og glade! Og nervøse (igen) for nu kommer det store spørgsmål. Om alle jer dejlige medlemmer, synes det produkt som I har prøvet gratis indtil nu er 29,- i måneden værd efter d. 1. februar?
(Og inden I spørger – ingen kommer til at betale noget – alle bliver automatisk freemium brugere (gratis brugere) d. 1. februar og skal aktivt ind og købe premium abonnement til 29,- pr. måned, hvis I vil ❤)

Vi synes det er billigt. 29,- pr. måned (= 348,- pr. år) Vi ser det som en kogebog, som altid er under udvikling. En kæmpe kagedatabase, hvor der kommer nye opskrifter hver uge.
Hvor man endda selv kan ønske opskrifter hvis I synes der er nogle der mangler! Vi krydser vores fingre for at I er med os.

Vi arbejder begge i et ret højt gear, vi elsker at arbejde og starter altid op så snart idéerne kommer.
Liv og jeg snakker telefon sammen dagligt, sms’er hinanden mindst 10 gange i løbet af en dag og opdaterer hinanden med vores idéer og tanker hele tiden.
Men her i 2019 har vi besluttet at strukturere i vores lille virksomhed: Vi har besluttet for første gang i vores samarbejde at afsætte faste dage til kagetid.dk så hver mandag og tirsdag arbejder vi kun på kagetid.
Så siden altid er opdateret, at vi sidder klar til at hjælpe jer, at vi kan oprette nye opskrifter, nye kategorier og en masse nye produkter i vores webshop som lanceres lige om lidt (Vi er så spændte!)

Vi har så mange spændende ting i støbeskeen, og vi håber at I vil være med ❤

Kærlig hilsen
Simone