JULEFLØDEBOLLER 

Antal 15-18 stk.

Ingrediensliste

Vaniljekransebund
1 tsk vaniljepasta
90 g sukker
100 g stuetempereret smør
1 stk æggeblomme
40 g mandelmel
125 g hvedemel
1 stk usprøjtet citron

Kirsebærskum
100 g frosne kirsebær (eller 40 g kirsebærlikør eller 40 g kirsebærsauce)
125 g sukker
60 g glukosesirup
75 g past. æggehvider
15 g sukker

Chokoladeovertræk
250 g hakket hvid chokolade
60 g kakaosmør (eller 40 g mycro)
1 tsk rød pulverfarve

Nissehue
To muligheder:

1. mulighed 
200g marcipan
1 tsk hvid pastafarve

2. mulighed
50 g marcipan
150 g hakket hvid chokolade
100 g kokosmel


Fremgangamåde

Vaniljekransebund
Rør vaniljepasta, sukker og smør sammen. Kom herefter æg, mandelmel, hvedemel og citronskal i smørmassen. Kom dejen i en stofsprøjtepose med en stjernetyl og sprøjt bunde ud på 4 cm i diameter på bagepapir. Bag dine vaniljekransebunde ved 200 grader varmluft i 8-10 minutter. Lad dem herefter køle af.

Kirsebærskum
Kog de frosne kirsebær op og sigt kirsebærsaften fra. Du skal bruge 40 g. Kog 125 g sukker, kirsebærsaft-, sause- eller -likør og glukosesirup op til 118 grader. Imens det koger, piskes æggehviderne skummende og tilsættes de 15 g sukker, og det piskes ganske let op. Når din sukkermasse rammer 118 grader, hældes den i æggehviderne i en tynd stråle, mens du fortsat pisker. Skru røremaskinen op på den højeste hastighed og pisk i 10-15 minutter, indtil skummet bliver fast og let afkølet. Det skal være en fast, sej masse. Kom skummet i en sprøjtepose med den ønskede tyl. Sprøjt skummet i toppe på de afkølede bunde.

Chokoladeovertræk
Kom hakket chokolade, hakket kakaosmør og pulverfarve i en skål, der kan komme i mikroovnen, og temperer din chokolade. Varm chokolade og kakaosmør i mikroovnen i 30 sekunder ad gangen, og rør i massen. Dette fortsætter du med indtil chokoladen begynder at smelte. Herefter giver du chokoladen 10 sekunder af gangen og rører igen i massen, indtil du rammer den korrekte temperatur på mellem 29-30 grader. Hvis fortsat er kakaosmør, der ikke er smeltet, kan du stavblende chokolademassen forsigtigt. Kom chokoladen i et glas, som flødebollerne kan dyppes i. Tag en flødebolle, og dyp den i chokoladen. Lad chokoladen løbe af flødebollen, inden du vender den om. Lad chokoladen sætte sig, mens du forbereder tilbehøret til nissehuen.

Nissehue 

1. mulighed
Indfarv din marcipan i hvid og tril 15-18 små runde kugler til toppen af din nissehue. Rul derefter resten ud og skær lange strimler. Dyp evt. toppen af nissehue i lidt overskydende chokolade, og placer på toppen af dine flødeboller. Kom bånden rundt om det nederste af din flødebolle, og sådan får du nissehue 1. Det er blandt andet den som vi laver i "I den søde juletid" der bliver sendt de næste tre mandage kl. 20.35 på TV2. 

2. mulighed
Tril 15-18 små kugler til toppen af din nissehue. Temperer din hvide chokolade som du ligeledes gjorde med dit chokolade overtræk. Kom kokosmel på en tallerken. Dyb bunden af hver flødebolle i den hvide chokolade og lidt op over kanten (Du kan med fordel komme flødebollerne på frost inden du skal dyppe bunden i chokolade og bruge handsker, da du ellers kan risikere at sætte finger på chokoladeovertrækket, da varmen fra dine hænder gerne vil smelte chokoladen). Placer den herefter i dit kokosmel og lad kokosmelet hæfte på den hvide chokolade. Dyb herefter dine marcipan kugler i chokolade, og lad ligeledes kokosmel hæfte på disse. Placer dem på toppen af flødebollerne, og dine flødeboller er klar til servering. Velbekomme!