NYTÅRSCHEESECAKE

Antal: 

12-15 personer 

Redskaber:

Justerbar kagering (Køb lige HER)
Kageplast (Køb lige HER)

Ingredienser 

Kiksebund

200 g Digestive kiks
100 g smeltet smør
100 g revet marcipan

Cremet ostecreme

4 blade husblas
2dl champagne (Asti)
1 dl koncentreret hyldeblomstsaft
1 usprøjtet citron, saften
200g kondenseret mælk
50 g flormelis
200 g neutral flødeost
3 dl fløde

Champagnegele 

3 blade husblas
2 1/2 dl champagne (Asti)
1/2 dl koncentreret hyldeblomstsaft
50 g sukker
Guldflager

Hvid chokolade buer

200 g hakket hvid chokolade

Guld tal 

100 g hakket hvid chokolade
1 spsk alkohol
1 spsk guldstøv

Kiksebund med marcipan 

Blend kiksene til mel. Vend det sammen med det smeltede smør og revet marcipan. Tag en kagering (diameter 20), placer på serveringsfadet og beklæd siderne med et stykke kageplast (længde 50 cm). Fordel din kiksemasse i kageringen. Kom bunden på køl i 30 minutter, mens du forbereder din ostecreme. 

Cremet ostecreme

Læg husblas i blød i koldt vand. Varm din champagne, hyldeblomstsaft og citronsaft op, og kog den ned til 1,5 dl. Lad din husblas smelte heri. Kom din kondenseret mælk op i en skål og rør sammen med flormelis og flødeost. Vend halvdelen af flødeosteblandingen sammen med den let kølet champagne. Vend herefter den anden halvdel i. Pisk fløden til en let pisket flødeskum, og vend den ad to omgange sammen med ostemassen. Din creme er nu klar til brug. Husk at den skal være flydende, så den løber ned i formen. Sørg for at toppen af cremen er helt jævn, da din gele vil blive flottest med en glat, og jævnt underlag. 

Champagnegele

Læg husblas i blød i koldt vand. Kog champagne og hyldeblomstsaft op med sukker. Smelt husblassen i den varme saft. Lad din gele køle ned til 35 grader og den er klar til at komme over din kage. Tag en guldflage og fordel den nede i din gele. Se IGTV video på instagram, for at få en bedre forståelse af processen. Lad geleen sætte sig på køl, og ikke frys. Ellers kan geleen finde på, at lave bølger. 

Hvid chokolade snirkler

Kom chokoladen i en skål, og varm den op i mikroovnen i 10 sekunder adgangen. Tag den ud, og rør rundt undervejs. Når chokoladen begynder at smelte, varmes den 5 sekunder ad gangen. Den er færdig, når du rammer en temperatur på 28-29 grader. Smør et tyndt lag ud på et stykke kageplast. Tag en rillet spartel, og skrab fra den ene ende til den anden. Fold kageplasten sammen, og kom den på frys i et øjeblik. Fjern kageplasten, og du har flotte chokoladesnirkler!

Guld tal 

Print en skabelon ud med tallet 2020. Kom kageplast over tallet. Temperer din hvide chokolade akkurat som du temperede chokoladen til dine chokolade buer. 

Kom den i en sprøjtepose og sprøjt efter skabelonen så du får 2020. Lad det herefter sætte sig. Rør alkohol og guldstøv sammen, og pensle dine bogstaver med guld.

Pynt din kage med snirkler, tallene indeni snirklerne og en guldflage mere, som du fordeler på toppen af dine snirkler. Se igen video for bedre forståelse af processen. Den findes som sagt inde på Kagetids instagram under IGTV!

God fornøjelse!!