Nytårsmacarons

Redskaber

En rund tyl, køb lige HER 

Engangssprøjteposer, køb lige HER


Ingredienser 

Macaron

170 g mandelmel

170 g flormelis 

60 g past. æggehvider 

60 g vand

170 g sukker 

60 g past. æggehvider 

1 tsk hvid pasta farve


Chokolade fyld 

1 dl fløde 

200 g gold chokolade (Callebaut)

Salt karamel 
200 g sukker
1/2 dl vand
1,5 dl fløde
40 g smør
1 tsk flagesalt

Pynt 

1 tsk alkohol

1 spsk guldstøv

Fremgangsmåde 

Vend mandelmel og flormelis sammen og sigt det herefter. Rør herefter 60 g af dine æggehvider i. Kom vand, sukker og hvid farve op i en gryde og kog det op til 118 grader. I mens det koger op, pisker du dine æggehvider stive, men pas på at de ikke bliver pisket for stive. De skummer først, derefter bliver de hvide og luftige og så skal du stoppe med at piske. Når din sukkermasse rammer 118 grader, hælder du den i en tynd stråle ned i æggehviderne (Præcis på samme måde som flødeboller). Pisk indtil du får en flot og blank marengsmasse.

Vend din marengs sammen med din masse med mandelmel, flormelis og æggehvide og vend sammen. Du skal ramme den helt rette konsistens, og jeg kan stadig fejle. Den skal være så den ligesom flyder ud, men ikke flyder for meget ud. Hvis I ser IGTV videoen på instagram, kan I få fornemmelsen af konsistensen. Kom massen i en sprøjtepose med en rund tyl og sprøjt dem ud på din plade med bagepapir.

Tænd ovnen på 150 grader varmluft. Lad dem stå i 10 minutter og tørre, og bag dem herefter i 15 minutter.

Lad dem køle af før du tager dem af dit bagepapir.

Chokolade fyld
Lav imens dit fyld. Kog fløde op og hæld den over chokoladen indtil du har en flot chokoladecreme. Kom den i en sprøjtepose og på køl.

Saltkaramel 

Kog sukker og vand op til det bliver gylden brun. Tilsæt fløden lidt af gangen, mens du stadig pisker. Til herefter smørret og rør det sammen til en ensartet masse. Tilsæt salt og kom den i en sprøjtepose og lad den ligge i køleskabet indtil brug. 

Hvis du har kogt sukker og vand for hårdt, eller når du tilsætter fløden og kommer til at lade den koge for længe her, så kan du risikere at din karamel bliver for hård. Det er en svær balance gang. Du kan eventuel teste karamellen inden du kommer din smør i, ved at tage lidt karamel og komme ned i en kold glas vand. Der kan du fornemme dens tekstur, og om du tænker den er for flydende eller for hård. Men prøv dig frem. Øvelse gør mester :-) 

Samling

Rør alkohol og guldstøv sammen. Tag herefter dine macarons og pynt den ene halvdel med f.eks. 2020 skrift eller godt nytår eller stjerner, pensel streøg eller lignende. Du kan se hvordan vi har gjort det inde på kagetid instagram under IGTV. 

Fyld herefter dine macarons. Først en kant med din gold chokoladecreme og derefter kom saltkaramel ind i midten og kom en macaron top ovenpå. De er nu klar til servering. Hvis du har brug for det visuelt, så er der som sat en how to video inde på vores instagram under IGTV. God fornøjelse.